Hold da op for et paradis at vågne i!! Ikke det her sol, strand og vand paradis, men ét, hvor temperaturen er behagelig og da jeg sad og nød morgenmaden udenfor, var det eneste jeg kunne høre fuglekvidder og en brise i træerne. Vi er de eneste på campingpladsen, og det er bare helt fantastisk. Her er godt nok rart, og det tog ikke lang tid at beslutte, at vi bliver her en nat mere end først forventet. Der står også i deres brochure, at man kommer for en nat og bliver en uge – det tror jeg på!!!
Vi prøver at vænne Laura af med bleen, og det foregår med ren bestikkelse – slik eller kakao hvis hun går på toilettet. Det har Victor jo hørt, så han blev ved med at plage om ”kao”, og da jeg fortalte ham, at det kun er når man går uden ble, ja så begyndte han straks at tage sin egen ble af Ok, min formulering var heller ikke helt klar, og han får jo også noget, når Laura får, men jeg tror at han havde regnet ud, at hvis han så også kunne ”tjene lidt ind”, så ville de få dobbelt, for han ville også ud på toilettet at sidde
Jeg gik en tur rundt på campingpladsen, og på vejen lå der en knogle fra et dyr (går jeg ud fra ) i græsset, men det er vist meget normalt på disse kanter.
Hele formiddagen var bare ren afslapning, og nu tror jeg snart vi har nået det laveste gear, man overhovedet kan nå – nøj, hvor er det dejligt Om eftermiddagen havde vi bestilt en tur til Robin Hood Cattle Station, og vores guide blev den erfarne cowboy Jim. Han var 54 år og har deltaget i rodeos i mange år, og hans søn på 22 år er gået ham i bedene. Han er lidt af en nomade, hvor konen og den yngste datter bor nede mod Melbourne, og han rejser lidt rundt og har forskellige vinterjobs oppe nordpå, for han hader kulden (Så skulle han prøve at komme til Danmark!!!).
Vi startede ud med at se, hvordan en hest får sko på. Både Laura og Victor syntes det var sjovt, at kunne klappe hesten på mulen. Det var kun os, der deltog på turen, så i stedet for at køre i bus, kørte vi i en mega stor firhjulstrukket lastbil. Victor syntes det var helt fantastisk – ikke mindst når det gik meget op og ned. Vi sad alle på forsædet sammen med Jim, og han forklarede en masse om deres træer, planter, ejerforhold og områdets historie undervejs. Det var rigtig spændende, og vi kom både til en udsigtspost (området er gigantisk – 1.284 km2!), og vi så hvordan de på gammeldags maner får kørerne i række og mærket, inden de bliver sendt ombord på en lastbil. Oftest bliver de eksporteret til Indonesien, hvor de bliver slagtet. Ejerne Simon og Gaye Terry ejer mere end 10.000 stk. kvæg, så selvom de er mange, så har de stadig god plads
Jim virkede som en rigtig flink og lun fyr, men på et tidspunkt da han fortalte om området, sagde han, at ”så kunne vi jo gætte på, hvad der var sket med de aboriginals, der levede her”. Bjørn spurgte lidt i spøj, om de var forsvundet, hvortil Jim svarede: ”they went walkabout” med et stort grin. I et kort splitsekund var det nærmest som om der var lidt ondskab i det, og som man forestiller sig det er med Ku Klux Klan, men det gik heldigvis hurtigt over igen.
Desværre var der ikke mange kører eller heste involveret i turen, jeg havde en forestilling om, at man så hvordan de rent faktisk drev kvæget sammen, men det var kun metoderne, der blev gennemgået. Men det var sjovt at køre firhjulstræk, og vi kom ud til et godt lille sted ved en dam, hvor vi drak ”Billy tea” (en speciel outback-te, som smagte rigtig godt), der blev tilberedt over bålet, og Bjørn kom med ud at fiske. Jeg blev på land med Laura og Victor, og da de kom tilbage, fik jeg beskeden om, at der ikke var nogle fisk i søen i dag!! Yeah right!! Men de havde vist hygget sig i den lille båd, men manglede vist nok nogle øl for at gøre det til en ægte herre-tur
Jim fortalte også, at der bor nogle minegravere på campingpladsen. Der er åbenbart stadig guld herude, så de bor der fast i perioder, mens de graver efter guld. Hele området er gammelt mineområde, og de er vist ikke helt tørlagte endnu. Han fortalte også, at byen Mt. Surprise umiddelbart ville være ”Mount Surprise” (som alle kalder den, og som der også står på kortet), men Mt står faktisk for ”Mine-Town”. Der er både topas, safir, månesten, guld og rent faktisk også diamanter herude. Tænk hvis man lige kunne falde lidt over sådan en sten…
Meget mere var der ikke i turen, men det var en hyggelig eftermiddag alligevel. Da vi kom tilbage var solen ved at gå ned, og Bjørn og jeg satte os og nød lidt kold Asti, inden vi gik i gang med at lave aftensmad. Både Laura og Victor var ret trætte, så de sov hurtigt, og så satte vi os udenfor og kiggede på stjerner og sludrede i måneskinnet. Det er helt vildt, hvor flot en himmel der er, når man er midt ude i ingenmandsland, og der ikke er et lys i miles omkreds – wow!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar