”I dag er det morfars fødselsdag, hurra, hurra, hurra…” Mormor lavede god morgenmad med scrambled eggs og hele molevitten, og så skulle der selvfølgelig også synges fødselsdagssang. Vi hyggede over morgenmaden i bedste ”Lund Pedersen-stil” (så godt som vi nu kunne, med to sæk lopper med på tur ), og besluttede os for at blive nogle flere dage, for her er rigtig dejligt. Vi gik op til receptionen for at booke det, men fik at vide, at vi kun kunne få én nat mere, fordi der ellers er fuldt booket på grund af påsken.
Selvfølgelig er det ærgerligt, at vi ikke kan blive længere end til i morgen, men det bekymrer os lidt mere, at de steder vi ellers kan nå herfra nok også er bookede indtil mandag, og derudover har skolerne åbenbart fri hele næste uge, så det er jo forståeligt nok. Og dem jeg talte med i Awoonga i går sagde, at alle australiere søger til kysten, når det er ferietid. Vi gik tilbage til bilen for at finde ud af, hvad vi så kunne gøre, men når vi kigger på kortet, så er det ikke fordi man ”lige” tager lidt ind i landet og bor indtil påsken er overstået – der er mere end 100 km. ind til den næste vej, hvor man samtidig kan komme nordpå, og så går der flere hundrede kilometer før vi kan komme ud mod kysten igen, og det er ikke lige det vi har lyst til. Vi fandt ud af, at vi må tage af sted i morgen, og når vi har kørt et par timer, så begynde at køre ind på samtlige campingpladser vi kommer forbi for at høre, om vi kan få plads der.
Vi kom naturligvis på legepladsen igen i dag, og der var en lille pige, som lige var blevet to år. Hun ville gerne lege med Victor, men da hun ikke forstod hvad han sagde (hun var australier), mente hun, at han var tosset (he’s mad, mum!), og så ville hun ikke lege med ham alligevel.
Vi fik også spillet lidt tennis om eftermiddagen. Det var rigtig sjovt – også sjovere end jeg husker det (det er mange år siden jeg har prøvet det), så nu overvejer jeg helt, om det er noget jeg skal dyrke lidt mere, når vi kommer hjem igen. Nogen Caroline Wosniakki bliver jeg nok aldrig, men på hyggeplan tror jeg det kunne være sjovt. Morfar spillede også lidt, men måtte udgå med en tennisskade (læs: han spillede på bare tæer, så alt huden blev slidt af underneden). Men nu har han en undskyldning for at sidde med benet oppe resten af dagen
Hoppepuden blev også flittigt brugt, og sidst men absolut ikke mindst, så kom vi endelig på nettet igen. Der var mange der havde skrevet kommentarer og mails til os, og det er simpelt hen så rart at høre nyt hjemmefra. Det varmede rigtig meget, og det er overraskende hvor mange der alligevel følger med på bloggen – så jeg sidder ikke ligefrem og skriver forgæves Bjørns bror Thorsten kommer ud og er med til brylluppet, og i dag fandt vi så ud af, at vi faktisk får en hel del dage sammen med ham (vist nok omkring ti), så det er rigtig dejligt.
Det var blevet næsten mørkt da vi begav os over til swimmingpoolen, men det gjorde ikke noget for hverken Laura eller Victor. De hyggede sig i stor stil med at hoppe ud fra trappen, og får gladeligt hele hovedet under vand. Laura kan holde sig flydende og komme lidt rundt i poolen med svømmevinger på.
Da vi kom tilbage til bilen havde mormor lavet pandekager til aftensmad (det er jo ikke morfars fødselsdag for ingenting ), og det var et stort hit hos både børn og voksne.
Laura og Victor var fuldstændig færdige om aftenen, så de kom tidligt i seng, og så kom der – for anden aften i træk - gang i kortspillet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar