Det blev en smule hektisk her til morgen, for vi skulle have seks voksne og to børn klar til at køre kl. 8.45, og inden da skulle bilerne også være sat til ”opmagasinering”. Vi endte med at køre sammen i én bil, men Bjørn kunne ikke nå tilbage og sætte bilen, og så selv nå ned til havnen, så vi parkerede den ene bil og håber på, at den står urørt, når vi kommer tilbage.
Vi sejlede med FantaSea ud til havnen på Hamilton Island – en dejlig sejltur, der varede en times tid, og hvor havet havde en meget flot farve. Der var ingen bølger, så det gik glat hele vejen på den store katamaran. Vi gjorde først et stop i lufthavnen, og derefter sejlede vi videre til havnen – det varede ca. tre minutter, så øen er ikke ligefrem stor.
Jo nærmere vi kom øen, desto flere sommerfugle begyndte at flyve rundt i min mave – puha, troede ikke jeg ville få det sådan, men nu er det bare så tæt på, så jeg er rigtig spændt og glad, men også lidt nervøs – en meget mærkelig fornemmelse, eftersom det jo ”bare” er et ja, og vi trods alt har kendt hinanden i snart fem år. Jeg havde godt nok hørt fra andre, at det er meget specielt, og det må jeg give dem ret i – allerede nu
På havnen skulle vi møde vores ”wedding-planner” Hayley Astridge, men vi blev shanghajet af en chauffør fra en shuttlebus, og inden vi fik set os om, havde de sørget for at give besked til Hayley om at møde os på hotellet i stedet for.
Der findes kun små shuttlebusser og så masser af buggies (små golf-vogne). De kører overalt, og det er bare så hyggeligt. Det giver en rigtig dejlig feriestemning, og jeg tror, at vi alle er gearet et par gear yderligere ned (hvis det er muligt), nu hvor vi er kommet på plads i vores værelser.
Da vi checkede ind fik vi at vide, at vi var blevet opgraderet til et hotelværelse. Godt nok var det et meget flot og fint hotel med 19 etager, men vi havde virkelig søgt efter bungalows hjemmefra, hvilket var ret svært at finde, så da det endelig lykkedes var vi meget glade, og så kommer man herud, og så er vi blevet opgraderet til hotel! Det fik jeg lige brokket mig lidt over, og så endte det med at vi fik de tre bungalows, som vi først havde bestilt, og jeg er sikker på, at receptionisten ikke syntes vi var rigtig kloge. Han gjorde meget ud af, at det var MEGET flotte værelser på hotellet, og mange havde nok været glade for en opgradering, men som dem vi nu er, så har vi det altså bedst i en lille hyggelig bungalow, og det fik vi heldigvis
Vi kunne først få adgang til vores værelser kl. 14, så vi sattes os først i en lounge og fik kaffe og lidt koldt at drikke, og vi nåede også op til 19. etage for at nyde udsigten over øen. Elevatorerne kører udvendigt på hotellet, så det giver en super lækker udsigt over en flot strand med palmer og klart blåt vand med mange nuancer.
Vi gik en tur ned til havnen, hvor vi spiste lidt frokost, og så var det blevet tid til, at jeg skulle til frisøren, og aftale lidt nærmere om, hvordan de skal sætte mit hår i morgen. Det tog ikke så lang tid, men det var rart lige at få en idé om muligheder osv. Jeg benyttede også den børnefri tid til lige at gå et smut ned på stranden og soppe lidt i det dejlige havvand.
Da jeg kom tilbage var Victor faldet i søvn, og vi havde kun fået nøgle til én bungalow. Derudover kom Hayley også lige, for at tage os med til hendes kontor, hvor vi skulle aftale de sidste ting, så lige pludselig herskede der en lettere kaotisk stemning, men heldigvis tilbød Hayley at vi kunne ringe, når det passede os at mødes, vi fik nøglerne umiddelbart efter, og så kunne vi lige falde på plads i vores værelser. Med de bungalows fortryder vi helt sikkert ikke, at vi tog dem frem for fornemme hotelværelser – de er super hyggelige, og lige som de skal være efter min smag
Farmor og farfar tog over i lufthavnen for at hente onkel Thorsten, og ham nåede vi lige at hilse på, inden vi tog til møde. Han har været 48 timer undervejs, så jeg kan godt forstå han er træt – men han var meget tilfreds med indflyvningen til øen – tror den er rigtig flot.
Bedsteforældrene blev overladt med børnene, og så kørte vi med Hayley i buggy op til hendes kontor, hvor vi fik de sidste ting på plads, og vi fik også tid til at møde fotografen og aftale de nærmere omstændigheder for billederne osv.
Hayley har indtil videre ikke imponeret os synderligt – der har været rigtig mange ting, som har virket uprofessionelle, og mødet i dag fik os ikke ligefrem til at skifte mening om dette. Dog virker det som om der er styr på de vigtigste ting, så det skal nok gå rigtig godt i morgen. Vejrudsigten lover en hel del sol og 28 grader, så jeg tror lige, at vi kan holde til det
Efter vores møde kørte hun os ned til en bottle-shop (Australiens svar på det svenske systembolaget), hvor vi købte lidt forsyninger til at fejre morgendagen med, og vi fik også nydt lidt mere af naturen (f.eks. flyver kakaduerne rundt omkring os), nu hvor vi ikke har to krudtugler at holde øje med også.
Da vi var på vej ned for at bade, kom resten af familien retur – de havde badet og leget i sandet i næsten et par timer, så vi havde godt trætte børn her til aften.
Vandet var herligt at bade i – og varmere end de sidste mange swimming pools vi har været i!! Hele eftermiddagen har Bjørn og jeg gået og fortalt hinanden, hvor glade vi er for, at vi har gjort som vi har med brylluppet – det er det helt rigtige for os, og vi fortryder ikke et splitsekund. Vi er ganske enkelt havnet i paradis!
Da alle havde været i bad og klædt om gik vi over til restauranten, for at spise aftensmad. På vejen var der en possum, der løb over vejen lige foran os, så de er åbenbart også herovre. Buffeten var meget lækker, og alle var godt mætte og veltilpasse, da vi sagde godnat og gik hver til sit, for at ordne de sidste ting til i morgen.
Jeg er spændt på, om jeg kan falde i søvn om lidt, for jeg har godt nok både sommerfugle og kriller i maven lige nu Tænk at det var min sidste dag som ugift og som Frøken P!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar