Fredag d. 2. april 2010

”I dag er det Victors fødselsdag, hurra, hurra, hurra…” Så er det børnefødselsdag, så vi fik selvfølgelig boller og varm kakao med flødeskum til morgen (puha, i 30 graders varme, men børnene elskede det). Igen i dag skulle der naturligvis også synges fødselsdagssang, og vi overvejer nu lidt, om vores naboer tror vi er nogle missionærer, der takker de højere magter for vores morgenmad med sang hver morgen, for de forstår jo ligesom ikke hvad vi synger, men vi har gjort det i forbindelse med morgenmaden hver dag vi har været her 
Vi skulle jo desværre være ude klokken 10, så jeg nåede i bad, men da jeg kom tilbage fik jeg at vide, at mormor var blevet bortført af en mand (jeg blev ikke så bange, for de var hende selv, der fortalte mig det ). Hun havde fået at vide, at vi godt kunne blive på campingpladsen, bare ikke det sted, hvor vi bor nu, og ville han vise hende det nye sted, så hun kom med op i hans lille golfvogn og kørt af sted. Morfar havde en reklamation fordi de ikke havde brugt sikkerhedssele (for dem der ikke kender ham, så skal det lige siges, at det ikke er sikkerhedsseler morfar går højst op i), og Bjørn stemte i – hans reklamation gik bare på, at manden havde bragt svigermor tilbage igen!! 
Selvom det er Langfredag, så var der enkelte butikker, der var åbne i Yappoon, så vi kørte op og handlede. Vi kørte langs kysten, og der var masser af gode strande på vejen, og på vej tilbage, standsede vi ved én af dem, og var ude at soppe. Det var lige noget for børnene, og vandet var sindssygt varmt, og man skulle meget langt ud, før det blev dybt.
Da vi kom tilbage til campingpladsen betalte vi for vores nye pladser, og vi kunne få dem indtil mandag morgen, så det valgte vi at gøre – så er vi fri for at stå uden en plads i påsken. Mormor mente godt, at hun kunne finde vej, men da vi havde kørt det meste af pladsen rundt (overdrivelse fremmer forståelsen), så kom manden i sin golfvogn og spurgte, om vi ledte efter vores pladser, og så måtte han vise os vej.
Jeg tror ikke det er en officiel plads vi har fået, det er nærmere en parkeringsplads, men vi bor helt fredeligt i det ene hjørne af pladsen og det lufter dejligt, og faciliteterne er stadig tæt på, så det er lige før vi synes pladserne er bedre end dem vi havde før. Det eneste minus er, at der er asfalt over det hele, og det har allerede givet en del hudafskrabninger på knæ og albuer på både Laura og Victor.
Victor har fået sin første fjernstyrede bil i fødselsdagsgave, men det var godt at det var én af dem med ledning, for han bruger den til at trækker rundt med bilen i stedet for 
Efter aftensmaden lagde vi endnu en gang nogle meget trætte børn i seng, og Bjørn viste, at han ikke kun kan løbe, men også hoppe om kap med en græshoppe. Græshoppen var kommet ind i bilen, og som græshoppe-fanger mistede han et kort øjeblik øjenkontakten med ofret, og da den så hoppede frem blev Bjørn så forskrækket, at han hoppede højere end græshoppen. Hele episoden udspillede sig lige foran køkkenvinduet, så det var næsten som at være til en komedie i teatret 
Vi er kommet helt ind i vanen med at spille kort om aftenen, det er rigtig hyggeligt. Bjørn fik også talt med sine forældre, som nu er landet i Brisbane, og snart kommer op og møder os.