Fredag d. 14. maj 2010

Nå, men Laura er fortsat i bedring. Hun kaster stadig op, men heldigvis ikke det hele nu – en klar forbedring! Men morgenmaden måtte dog lige retur, og det er ikke fordi jeg skal udpensle det i dybden, men Laura kom med en lidt sød kommentar, så det bliver jeg lige lidt nødt til alligevel. Hun kastede op ved bordet, og jeg begyndte selvfølgelig straks at tørre op og få tøjet af hende, men da jeg flyttede hendes ben, kiggede hun ned, og sagde frejdigt: ”Nej, se mor – det ligner lidt en skildpadde”. Og det var faktisk rigtigt - ”det” havde en meget skildpadde-lignende form 
Det er stadig godt 10 grader for varmt til os, så selvom vi havde planer om at låne en kajak og sejle lidt op ad floden og ind til et vandfald, så er det alt for varmt, og vi har igen i dag opholdt os mest i den lille hytte foran vores bungalow og læst bøger, sovet og daset. Det er utroligt, hvor lidt man magter, når det er så varmt…
Vi har bestilt en båd tilbage til Koh Chang til i morgen, og så håber vi, at vi kan komme videre til Koh Samet. Vi har prøvet at finde ud af, hvordan vi skal komme videre, men det er kun med privatbil, da den offentlige bus kører for tidligt fra Koh Chang til at vi kan nå det. Så det må blive sådan, og så må vi kigge på hotellerne i morgen. Det er temmelig meget i sidste øjeblik, men vi håbede til det sidste, at situationen i Bangkok ville nå at faldet til ro, men der er vist nærmest sket det modsatte, efter de har sat militæret ind også. Vi fandt BBC på fjernsynet, og der ser det godt nok skidt ud, når de viser billeder derfra. Der er også en talsmand fra demonstranterne, der er blevet skudt under et interview – det lyder helt grotesk. Det ligner i hvert fald ikke noget, som vi har lyst til at nærme os, men samtidig er det ret underligt, når man spørger de lokale herude om det. De virker nærmest fuldstændig upåvirkede af det (det er de selvfølgelig også i en vis grad), men det foregår trods alt kun 300 km. fra, hvor vi er nu. De siger dog, at det er meget lokalt og udelukkende foregår i centrum af Bangkok, og at der stadig er masser af områder af Bangkok, man stadig godt kan besøge, men alligevel… Som Bjørn udtrykte det, selvom mange ting fungerer udmærket herude, så er det stadig lidt af en ”banan-republik” vi er havnet i…
Her på hotellet er der (som på de fleste hoteller) stillet shampoo til rådighed, og det har vi også benyttet os af, men det har en ”duft” af citronella, så man nærmest føler sig som et omvandrende myggelys! Det er i hvert fald samme lugt, som de kommer i de fleste udendørslys i Australien – netop for at jage myggene væk. Det kan selvfølgelig være en fordel, når man går i bad om aftenen inden man skal ned og spise, men alligevel… 
Om aftenen sad vi igen på terrassen af vores beach bungalow, og nød temperaturen (den er rent faktisk tæt på behagelig, når mørket falder på) og vores dejlige lille hytte, hvor vi kan høre vandet lige nedenfor. Dog fik vi dog et tordenvejr, som man skal lede længe efter. Det var sådan, at lynene blændede og tordenbragene kom nærmest samtidig med lynene – hold da op, hvor var det lige oppe over os!!! Det synes jeg ikke var så behageligt, men det gik heldigvis forholdsvist hurtigt over, og børnene sov videre uden at opdage noget som helst. Det mærkelige var også lidt, at det næsten ikke regnede. Der kom nogle enkelte dryp, og så var det ligesom det – jeg havde forventet, at himmel og hav nærmest ville stå ud i ét, men det var ikke tilfældet. Når det så er sagt, så tror jeg deres regntid må være på vej!!
Vi fik også besøg af en (forholdsvis stor) mus. Den var helt mørkebrun og egentlig meget sød, når bare man sad med benene oppe på stakittet  Til gen,gæld kom Missy ikke her til aften, men det ville nok også have udelukket vores besøg af musen…