For lige at starte med afrundingen på i går, så fik Bjørn løbet 10 km, men de var ret hårde, dels på grund af høje bakker i området (bjerge ifølge Bjørn), og dels på grund af luftfugtigheden, som stadig ligger på godt 300 pct. Derudover skal det også lige tilføjes, at kl. 23 har vi stadig knap 30 grader!!
I dag vågnede vi halvsent – dejligt, når vi også var kommet ret sent i seng, og efter morgenmaden var det tid til at blive hentet, for at komme på elefant trekking.
Vi sad på ladet af en bil, og efter at have hentet to par på nogle andre hoteller, satte vi mod Ban Kwang Chang. De skrev godt nok, at vi skulle ride gennem junglen, og det var måske nok slået lidt stort op (i betragtning af, at man hele tiden kunne se huse og andet ”ikke-jungle-agtigt” gennem den ene række af træer, der var på den ene side, og ikke mindst at elefantførerne på skift hoppede ned af elefanterne – i bare tæer!, for at tage billeder af deres passagerer).
Ingen tvivl om, at vi var kommet ret højt til vejrs, og sikkerhedsmæssigt var det nok ikke så optimalt at have en sæk lopper (læs: Victor) med, som ikke ville sidde ned. Ligesom i Tivoli, fik vi en stang spændt for, så vi ikke kunne falde ned, men nu er Victor jo trods alt ikke så stor, så han kunne snildt glide ned under stangen, så jeg havde nok at gøre med at holde kameraet og tage billeder, holde fast på Victor og love både kiks og cola når vi var færdige, hvis han blev siddende stille (ja, jeg ved det – tarvelige tricks, men det var mine sidste våben, og de virkede kun med nød og næppe ) og så også selv holde lidt fast når der var plads til det. Bjørn måtte da også på et tidspunkt kommentere, at jeg så lidt anstrengt ud i ansigtet – I wonder why!!
Victors og min elefantfører kunne enkelte sætninger på dansk (eksempelvis ”farvel, god tur, vi ses i morgen”, og da jeg på engelsk spurgte hvor gammel elefanten var, svarede han 27 på dansk – og den hed i øvrigt noget i retning af Djimala). Det vidner lidt om, hvor mange danskere der har været her i tidens løb. Den ældste elefant de havde i campen var 55 år gammel, og den så ikke helt rask ud længere. Meget tynd, selvom den stod og spiste fra vi kom, til vi gik.
Victor kunne godt lide at sidde på ladet af bilen, og det meste af turen på elefantryggen, sad han og sagde: ”Mer’ kør’ bil” – der skal mere end store elefanter til at imponere den lille herre Først da vi var næsten igennem turen, blev det lavet om til ”Mer’ fant”. Vi må vist til at lære ham at nyde nuet
Da vi kom tilbage til elefantcampen, kunne vi så fodre elefanterne med bananer. Victor mente dog, at det var ham, der skulle spise dem, men vi nåede da at stoppe ham, eftersom det ikke er de nyeste og bedste bananer, de serverer for elefanterne. Det var godt nok show-fodring, så det ville noget, men det var meget sjovt, selvom det føltes som om hele min arm var ved at blive suget ind i snablen, da jeg gav den bananen.
Mætte var elefanterne næppe, men da kurven var tom, skulle vi videre ned til floden, hvor vi kunne se elefanterne tage deres daglige bad, og vi kunne også svømme sammen med dem. I starten var der ikke rigtig nogen, der ville gå i vandet, så Bjørn tog førertrøjen, og hoppede ned til elefanterne. Det virkede som domino, og snart var halvdelen af os i vandet, mens resten stod og tog billeder. Bjørn satte sig op på elefanten, og vupti – så havde han en børste i hånden, så han kunne gøre elefanten ren. Smart koncept når man tænker over det – man tager simpelt hen penge for at lade turisterne gøre deres arbejde Nej, det skulle nok gøres noget grundigere bagefter, det var nok mest for vores skyld, men elefanterne nød det, og de var da også blevet trænet til at give passagererne et skyld med vand fra snablen, og det morede de sig over (sikkert både elefanterne og turisterne).
Derefter var turen slut, og vi blev kørt tilbage til vores hoteller. Vi skiftede lige tøj, og så gik vi ud og spiste frokost. Bjørn tog børnene med hjem, og jeg blev sluppet løs for at shoppe. Jeg fandt ikke så meget, som jeg havde håbet på, men en badedragt og en sommerkjole blev det da til.
Jeg fik også bestilt en fisketur til Bjørn, så han skulle af sted allerede her til aften, og vasketøjet blev afhentet (damen var helt ærgerlig over, at Lola (Laura) ikke var med).
I 7eleven (ja, det har de rent faktisk herude, og det fungerer som det lokale supermarked) ville jeg købe nogle kiks til vores tur i morgen, men det står altså skidt til, når man ikke er sikker på, om man er ved at købe kiks eller vaskepulver!! Jeg kan lige se scenariet for mig i morgen, når jeg har lovet Laura og Victor en kiks, og så lukker jeg op for en pose vaskepulver – så er gode råd dyre! Så jeg tjekkede lige konsistensen i pakken, men bare et godt råd: det skal man ikke gøre for meget, for så kan kiksene faktisk godt smuldre så meget, at det lige så godt kunne være vaskepulver!! Nå, tilbage på hylden med den pakke…
Tilbage på hotellet fik jeg sendt Bjørn af sted på fisketur (uden billet – den glemte vi i farten), men han er da ikke kommet tilbage endnu, så mon ikke han har fået lov til at deltage alligevel…
Laura, Victor og jeg malede lidt i en malebog, og så gik vi ud for at spise aftensmad. På vejen fik vi endelig bestilt vores tur til i morgen – vi skal ud og svømme med delfiner! Det bliver lidt sjovt, tror jeg. Og bagefter flottede vi os på en restaurant – vi spiste aftensmad for 35 kr.!!! Servitricerne var helt vilde med Victor og Laura (man kan ellers godt mærke, at de er noget mere vandt til at se vesterlændinge, end de var i Cambodja – her er der ikke nær så meget opmærksomhed omkring dem), og vi fik både noget creme til Victors mange myggestik (ja, der har været en myg på vores værelse i nat, og tilsyneladende er hovedet det eneste, som Victor har haft over dynen, og der har den så holdt fest), og de fik også chokoladekiks inden vi gik. Da Victor var færdig med at spise, begyndte han at rende rundt, og det syntes de var vældigt sjovt, så de prøvede at fange ham og han drønede fra den ene til den anden – med det resultat at han kom til at vælte en kæmpe potteplante. Det tog de nu ikke så tungt (det var vel i bund og grund også deres egen skyld), men så syntes jeg alligevel, at det var tid til at tage hjem
Nu sover begge børn, Bjørn er stadig ude at fiske (såfremt vi antager, at han er kommet af sted), og jeg sidder på terrassen i røg og damp fra nogle myggelys, i håb om at holde de fleste myg væk.Så Bjørns fisketur må I vente med at høre om til i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar