He he – Bjørn fortalte i går da han kom hjem fra sin løbetur, at han var blevet piftet og råbt meget af undervejs, og der var mange af pigerne, der elskede ham Der var endda én, der var løbet lidt efter ham og havde hevet fat i hans arm, og lige da hun gjorde det, kunne Bjørn mærke, at det vist ikke ligefrem var en lille thai-pige på 40 kg. Han vendte sig om, og det viste sig at være en ”Tom-Boy”, det vil sige en mand, der er klædt ud som kvinde. Dem er her en hel del af, og mange af dem kan det være svært at se på, men jeg tror nu nok, at Bjørn var lidt skuffet over, at når nu det skulle være, at det så ikke var en rigtig pige, der var løbet efter ham
Det er stadig helt vildt varmt, så det er svært at tage sig sammen til at lave noget som helst. Vi har fortsat ca. 35 grader om dagen, og det falder sjældent til mindre end 30 om natten, og luftfugtigheden er ”kun” på 85 pct. (og ikke ca. 300 pct. som tidligere skrevet ). Som ”nordboer” er det lige 10 grader for varmt – i hvert fald for os.
Derfor endte vi også med at tilbringe det meste af formiddagen på værelset i aircondition, og jeg fik kun lige bestilt vores transport til Koh Kood i morgen. Derudover nåede vi også en tur i swimming poolen, og vi fik talt en del med en tysk dame, som bor her med sin mand. Hun var rigtig sød, og spillede bold med Victor (som hun så kalder Peter). Og pigerne i restauranten kalder Victor for Vista og Laura for Lola – kære børn har mange navne
Først her til eftermiddag fik vi mobiliseret os selv i en taxa for at køre til White Sand Beach. Det er den største by på øen, og der for der for alvor er natteliv og mange souvenirshops, som dog sælger mere eller mindre det samme, som de gør hos os i Kai Bae Beach. Dog fandt jeg en taske, og fyren var for en gangs skyld til at handle med, så da han sagde ”top” til mit prisbud gik det alt for hurtigt, så jeg er sikker på, at jeg kunne have fået den længere ned. Hm, jeg må vist øve mig lidt mere i det her handleri…!
Vi fandt også et mindre supermarked, som var noget mere vel assorteret, end 7eleven er i Kai Bae Beach, så vi fik købt bleer (ret vigtigt, det har vi ikke kunnet opdrive andre steder). Ellers gik vi bare rundt og kiggede lidt, og Bjørn, Laura og Victor blev klippet for den nette sum af knap 80 kr. – sammenlagt!
Hen under aften gik vi ind på en indisk restaurant. Det var godt nok noget af en oplevelse!! Restauranten bestod af ca. 10 borde, og vi var de eneste gæster. Egentligt burde han nok have sagt da vi kom, at der var lukket, at der ikke var plads eller noget i den retning, for det virkede som om vi kom til ret megen ulejlighed. Først måtte vi give tegn til ham fire gange om, at vi var klar til at bestille, men han skulle lige se et program færdigt i fjernsynet, så da der kom reklamer på skærmen, var han klar til at tage imod bestilling. Da vi endelig var nået så langt, forsvandt han pludselig fra restauranten – og det skal altså lige siges, at han var den eneste, der var der. Efter lidt tid kom han tilbage fra sine indkøb, og så kunne han gå i gang med at lave maden. Vi ventede i noget der svarer til ca. en evighed, hvorefter han igen forsvandt fra restauranten, og kom tilbage med flere indkøb. Det var svært at blive ved med at underholde Laura og Victor, som pillede overalt i restauranten (jeg bør nok nævne, at de i det hele taget har været ret svære at have med nogle som helst steder i dag). Victor underholdt sig dog lidt ved fjernsynet, og det var griner, da der på et tidspunkt var reklamer, og han ivrigt peger på skærmen og siger ”pii’”, da der blev vist kvinder i meget små bikinier
Nå, men så sidder man i hvert fald og håber på, at maden i det mindste er ventetiden værd. Det var den ikke! Pomfritterne til børnene lignede noget, som han havde prøvet at lave helt fra bunden, men var kikset fuldstændigt. Det lignede groft revne kartofler, som svømmede i fedtstof og var slatne og faktisk tæt på ret ulækre. Vores tikki masala kunne jeg have lavet lige så godt ud af en dåse hakkede tomater, løg og kylling, hvor jeg ikke lige havde adgang til krydderier – det er ikke ligefrem det man forestiller sig, når man bestiller indisk mad. Sidst men ikke mindst, måtte vi sidde og skrabe små stykker sølvfolie af de hvidløgs-naanbrød, som vi havde bestilt. Til gengæld var det veldigt dyrt! Behøver jeg nævne, at han ikke fik mange drikkepenge??
Da vi var færdige med at spise, tog Bjørn og børnene en taxa tilbage til hotellet, og jeg gik hen til en salon, hvor jeg fik ordnet negle på hænder og fødder. Det var super lækkert, og ægte forkælelse – og så to dage i træk!!! Mens jeg sad derinde, havde jeg godt set, at der sad tre ”vestlige herrer” udenfor, men de kom ikke ind i salonen. Vi var også en del kunder, men jeg var den sidste tilbage, så da alle andre var gået, fik de åbenbart taget mod til sig, og gik ind og inviterede nogle af de ansatte med i byen senere. De må have kendt hinanden lidt i forvejen, sådan virkede det i hvert fald, men man kan da godt spekulere på, hvad de tøser laver i deres fritid… Jeg havde fået at vide, at det ville tage en times tid, men det endte med at tage 2½ time, så klokken var blevet næsten 23 inden jeg var færdig. Jeg gik ud for at finde en taxa, men det var ikke så ligetil, så jeg begyndte at gå. På et tidspunkt kom jeg forbi en frugtbiks, hvor to af pigerne fra salonen stod. Den ene var hende, der havde ordnet mine fødder, så hun spurgte hvor jeg skulle hen. Da jeg sagde, at jeg bare skulle have fat i en taxa, tilbød hun at køre mig hjem til hotellet. Og en-to-tre, så sad mor her oppe bag på hendes scooter, og var på vej hjem.
Tju-hej hvor det gik gennem gaderne. Hende ”trunte-tøsen” havde godt nok fart på, og vi overhalede alt og alle vi mødte på vores vej. Som den ansvarsbevidste og fornuftige mor sad jeg kort og overvejede, om man ikke burde have ”snuble-kyse” på – vi kørte trods alt 60 km i timen!! Men jeg konkluderede hurtigt, at det bruger man jo altså ikke herude, så jeg kunne jo bare nyde stjernehimlen og vinden i håret – så det gjorde jeg
Jeg havde lidt dårlig samvittighed, da jeg kom hjem, for jeg kom jo noget senere end jeg havde sagt, men Bjørn var ikke blevet bekymret – han tænkte, at jeg nok bare var faldet i nogle af alle deres andre behandlinger også, så det var først, hvis der var gået en time mere, at han var blevet bekymret. Hm, tja – manden har jo faktisk en pointe!!
Derudover havde receptionisten sagt til Bjørn, at vi ville blive hentet kl. 9.30 i stedet for oprindeligt kl. 11.30 i morgen, så pludselig havde vi jo halvtravlt, eftersom vi slet ikke var gået i gang med at pakke endnu, så øv øv at skulle sætte vækkeuret til meget tidligt i morgen…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar