Hi hi, da jeg skulle ind i bungalowen i går aftes, ville katten med ind, og det var næsen ikke til at få lukket døren, uden at den sneg sig med ind (måske var det også fordi jeg jo synes, det kunne være meget hyggeligt, at have den liggende i fodenden hele natten, men fornuften sejrede, og det gik jo altså ikke).
Her til morgen var katten så på spil igen. Denne gang var det ved siden af restauranten, hvor den havde fanget en flagermus. Det er ikke så tit man får muligheden for at se en flagermus så tæt på (den var halvt død, så den bevægede sig ikke så hurtigt), og det er jo helt vildt, hvor skarpe tænder de har!! Den så faktisk ret uhyggelig ud, når man kiggede lidt nærmere på den.
Laura havde det lidt bedre da hun vågnede, men hun startede med at kaste op et par gange – også af den medicin, som hun får for ikke at gøre det… Men i løbet af dagen er det blevet væsentligt bedre, og nu både synger og leger hun, og det meste mad er blevet i maven, hvor den hører til.
Selvom det går bedre, holder vi hende stadig på ris, vand og cola, og vi har ikke lavet meget andet end at slappe af, tegne, læse, lægge perler og bare sumpe. De har nogle små åbne ”hytter” rundt omkring, hvor der er madrasser og godt med gennemtræk og skygge, og der har vi opholdt os det meste af dagen, det har været rigtig rart. Og så har vi lige fået vasket det mest nødvendige tøj i hånden. Jeg ved ikke hvor rent det blev, men nu lugter det i hvert fald mindre grimt Og nu mener vi, at vi kan klare os til resten af turen på den front. Men Bjørns shorts var våde, så da vi skulle op og spise frokost, overvejede han at troppe op i en chaiselong (vist nok det vi andre kalder en sharong ), men det blev nu til et par lange tynde bukser i stedet for
Vi havde jo en aftale med lægen på hospitalet igen i dag, og i går fik vi at vide, at vi bare skulle komme om eftermiddagen. Han havde andre gøremål om formiddagen, og medicinen skulle også lige have tid til at virke, så det passede fint med sidst på dagen. Vi syntes jo egentlig, at Laura var i så meget bedring, at det var lidt meget, at skulle til kontrol. Derfor gik jeg ned i receptionen for at spørge, om de ikke kunne ringe til hospitalet og høre, om de mente det var nødvendigt, at vi dukkede op i dag. Det mente de bestemt, så det gjorde vi selvfølgelig. Vi havde fået at vide, at ambulancen ville hente os igen (var der nogen, der sagde lokal taxa i forklædning??), men den var ikke ledig, så vi måtte finde på noget andet. Pui beklagede, at hotellets bil var på fastlandet i øjeblikket, så det kunne hun ikke tilbyde, men hvis det kun var enten mig eller Bjørn og så Laura, der skulle af sted, ville hun give én af sine ansatte besked på at køre os derop – på scooter! Nå, men sådan blev det. Først en stor thai-mand, der kørte – så sad Laura, og bagerst sad jeg så og holdt fast på både Laura, taske og på manden, for ikke at falde af – ægte thai-style!!
Vi tog af sted ca. et kvarter efter vi havde ringet til hospitalet, og der er kun et par kilometer derop, så vi var ret hurtigt fremme. Laura nåede så lige at lave en entré med at kaste op ud over det hele. Hmm, hvad svarer man så til spørgsmålet, om hun har det bedre? Ja, ja – hun er i klar bedring!! Da vi havde klaret den lille ”situation” fik vi så at vide, at lægen slet ikke var der, men hvis hun havde det bedre, så skulle hun bare fortsætte med at tage den medicin, vi fik med i går, indtil vi ikke har mere. Nogen vil måske mene, at det lige så godt kunne have været klaret over telefonen… Men så fik vi da en lille scooter-tur i ægte thai-style med på opleveren, og Laura syntes det var sjovt
Da vi kom tilbage til hytten fortalte Bjørn, at de havde ringet fra Europæiske Rejseforsikring for at høre, hvordan Laura havde det – endnu en gang er det rørende, hvor meget hjælp og omsorg der kommer fra alle kanter, når man har behov for det!
Om aftenen sad vi ude på terrassen og læste bøger, da vores lille ven katten (som vi har fundet ud af hedder Missy) kom forbi. Den hoppede op på skødet af mig, det var nu rigtig hyggeligt, men den gik hurtigt videre over til Bjørn, og den var dårligt nok landet på skødet af ham, hvilket i sig selv kan være lidt ubehageligt, når man sidder i bar overkrop, men førend vi kunne tælle til tre, gik den til ”angreb” på Bjørns ene brystvorte Den ville bare lege, men det syntes Bjørn nu ikke var så sjovt, så den røg hurtigt ned igen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar