Hm, en kopi af teksten fra i går ville være ret dækkende for i dag også, men det går selvfølgelig ikke helt, selvom vi har lavet lige så lidt i dag, som vi gjorde i går.
Vi ville egentligt have været på elefant trekking i dag, men vi havde jo så travlt i går, at vi ikke nåede at bestille det, og turen om eftermiddagen lå lige omkring Victors middagslur, så vi valgte at bestille det til i morgen i stedet for.
Og hey – vi nåede ned og aflevere vasketøj i dag, så vi har været mega aktive!! Og så spiste vi også en is på en lille tur ned i byen, hvor vi var så opfindsomme at gå til højre i dag, nu hvor vi gik til venstre i går (ok, det er agurketider – der sker nada!!). Og så blev jeg færdig med min bog…
Der er kommet lidt gode nyheder i forhold til Bangkok. Det lyder som om de så småt er ved at nærme sig hinanden, så der er chance for, at vi kan få vores ophold i byen lige inden hjemrejsen. Det håber vi på, men nu må vi se. Hvad ligner det i øvrigt også at begynde at slås sådan, når vi for en gangs skyld kommer ud for at besøge dem?? Hvis de ikke når til enighed, kan de vel i det mindste invadere hele lufthavnen, så vi bliver forsinket et par uger herudefra - eller måske en ny askesky? Her er nemlig ret rart at være
Vi spiste aftensmad på en restaurant, hvor der var både frøer (ikke husdyr), kaniner, fisk og hunde, og Victor tabte på et tidspunkt sin sut på gulvet, og vi synes selv vi var hurtige til at lede efter den igen, men den var bare pist væk. Efter længere tids søgen, kom ejeren hen til os med den – fuldstændig gnavet i stykker, så hunden må have siddet inde under bordet, da Victor tabte den, for ellers kunne den ikke have nået at få fat i den. Nå, men Victor var jo fuldstændig ulykkelig (selvom vi havde en reserve med), og vi måtte igen og igen forklare ham, at hunden havde bidt i den så den var gået i stykker, så den kunne han ikke bruge mere. Og resten af aftenen kunne han ikke bestille andet end at sige ”vov –vov bid’ nana – a-kyy” (oversat fra Victor-sprog, så havde hunden bidt sutten (nana) i stykker). Stakkels fyr, det har været et stort tab for ham
Det lykkedes at få Laura og Victor til at sove (efter alverdens påfund, som liiige skulle gøres), og så er det så, at jeg sidder og skriver dagbog nu, mens Bjørn er ude at løbe (estimeret 10 – 15 km), men det må vi se, når han kommer tilbage.
Hej Christina
SvarSletHvor er det dejligt, at følge med i jeres rejseeventyr. Du skriver utrolig godt og levende. Det havde været fantastisk hvis de samme muligheder havde været tilstede, da du og Lene rejste. Det kunne have beroliget nogle urolige mødre derhjemme.
Glæder mig til at læse om den sidste del af turen.
Stort tillykke med jeres fantastiske bryllup.
Kærlig hilsen Aase