Efter morgenmaden gik Bjørn, Laura og Victor i swimmingpoolen, mens jeg fik ryddet ud i al vores bagage, fik et overblik over hvad der skal med hjem, og hvad der skal blive i Thailand, og det var rigtig rart. Nu er vi totalt ”travel-light” – dog godt hjulpet på vej af de ting, som vi har fundet ud af, vi har glemt undervejs. Der er en del ting, som vi ikke kan finde, og nogle af dem er rigtig ærgerlige, andre er det lidt lige meget med, men så ville det jo være godt med nogle gode markeder, for at få fyldt lidt op, men nu må vi jo se
Senere gik vi ned i byen (lige rundt om hjørnet), hvor vi fandt et par nye sko til Laura, så nu er hun glad igen, og vi fandt også et sted at spise frokost. Og så kan man jo stille det hypotetiske spørgsmål, om man er i stand til at spise i søvne. Vi har afklaret det: Det kan man! Victor præsterede simpelt hen at lægge hovedet på bordet, have lukkede øjne, og så stadig spise sin frokost! Jeg tror farmand havde krudtet ham godt af i swimmingpoolen
Så var det tid til en middagslur, så mens Bjørn sørgede for det (sig selv inklusive), så satte jeg mig ned til poolen og skrev lidt dagbog – det er lige til at klare Jeg bestilte en ananas smoothie, og tænk – så fik jeg en lyserød drik!! Lyserød ananas?? Det kender jeg ikke, og der må altså være noget med den farveblindhed her på stedet Men den smagte rigtig godt, og det var jo det vigtigste.
Eftermiddagen blev igen tilbragt i poolen – nu med os alle fire. Det var rigtig dejligt og afslappende. Vi bestilte drinks ved poolkanten – denne gang ananas og appelsin – og de kom alle i deres naturlige farver. Den med ananas smagte anderledes, end den jeg fik tidligere, så der må have været noget andet i også
Mens jeg sad ved poolen gik jeg også lige på nettet og læste de seneste nyheder. Overskrifter som ”Bangkok er omdannet til krigszone”, ”Situationen lige nu er næsten som en fuld borgerkrig”, ”Udgangsforbud i Bangkok” og ”De værste uroligheder i 18 år” var hvad der dukkede op på skærmen. Hm, det er vist godt, at vi ikke tog dertil!!
Om aftenen gik vi en tur ned gennem byen, og da vi kom igennem receptionen på hotellet, var der én af damerne, der kommenterede Bjørns røde trøje – dog ment som en morsomhed Vi spurgte lidt til al balladen, og hun sagde, at de røde demonstranter ikke har megen opbakning fra den generelle befolkning. Og hun forsikrede os også for, at her på øen er det helt ok, men at Bjørn under ingen omstændigheder skulle tage den på, når vi skal ind imod Bangkok!
Vi nåede hen forbi skiltet med Nationalpark, og derfra kom vi videre ned til vandet, hvor der lå restauranter direkte i vandkanten. Hvis man sad ved bordene i første række, sad man endda med tæerne i vand, når bølgerne kom op på stranden. Det var vildt hyggeligt, og en fantastisk god stemning. Derudover var der legeplads lige ved siden af bordet – i form af en kæmpe sandkasse – så Bjørn og jeg havde faktisk også tid til at tale sammen uden så mange afbrydelser
På et tidspunkt kom der en speedbåd ind til stranden, og det var så restauranten, der fik leveret varer. Så stillede de syv mand op på række, og så blev kasser og sække ellers smidt fra den ene til den anden, for til sidst at havne på en vogn med hjul, som så blev kørt ind til baglokalet af restauranten.
Der kom også to flammekastere, det var to drenge, der ikke har været meget mere end 12 år gamle, og de kunne godt nok nogle tricks med ild. Jeg syntes dog, at de kom lige tæt nok på – i betragtning af, at de stod i sandet, og vi sad i første parket ud til vandet, så der var ikke meget plads, og man kunne virkelig mærke varmen fra ilden, når de gav den gas med flammerne.
Mange steder har de nogle små huse med en lille Buddha stående, hvor der også er blomster, lys og røgelsespinde. Det er nogle steder, de plejer og vedligeholder dagligt, og vi kom forbi ét af stederne på vej hjem. Der stod det også lige så fint – og der stod også en del åbne flasker med Fanta og sugerør. Det er åbenbart vigtigt, at Buddha får Fanta!!
Laura faldt i søvn i armene på Bjørn på vejen hjem, og det var heller ikke svært at få Victor (og Bjørn) til at sove. Jeg tænkte, at jeg da godt lige kunne løse en enkelt lille ”suzuki”, og jeg blev revet så meget med, at jeg sad den halve nat. Selvskabte plager, fru Boeck!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar