Fredag d. 26. marts 2010

I dag startede Bjørn med at løbe 10 km – bare en lille hyggetur  Imens spiste Laura, Victor og jeg morgenmad med mormor og morfar, og efter et bad var vi så på farten.
Vi kørte til Australia Zoo, og det er godt nok utroligt, hvilket kæmpe navn Steve Irwin er herude! Jeg syntes også han var stor i 90’erne i Danmark, men herude lever hans ånd godt nok videre! Hans navn ses stadig på forsiden af avisen herude – i dag står der eksempelvis, at Steve stadig taler til sin far fra den åndelige verden. Selve haven var fantastisk stor og flot, og dyrene har rigtig gode levevilkår.
Det største område tilhørte krokodillerne (naturligvis), og mens vi gik og kiggede på dem (og de forholdsvis store firben, der rendte frit rundt overalt), kom der et par ansatte gående – og de havde en slange hver om halsen! Der var ikke meget plads på stierne, og selvfølgelig skulle de forbi os, så min mor var ved at gå fuldstændig i panik. Ok, indrømmet – det er heller ikke det bedste sted at tage hende med hen, når hun har den fobi, men det lykkedes os at krydse hinanden, og med lidt mental støtte efterfølgende, blev hun ok igen. Men helt klart et møde, som jeg godt kunne have undt hende at undgå!
Laura syntes koalabjørnene var rigtig søde, så dem kiggede vi en del på, men den største oplevelse var helt klart kænguruerne, som man kunne håndfodre og klappe – det var det helt store hit, men der sov Victor desværre. Der var også et show med både slanger, papegøjer og krokodiller, og de fortalte blandt andet, at 10 pct. af de slangebid, der sker i Australien, er umotiverede – de resterende 90 pct. er sket fordi man bevidst har villet prøve at fange slangen eller slå den ihjel.
Jeg fik forhindret, at mormor så en ca. seks meter lang python, som lå i et stort glasbur lige ved indgangen til scenen, og det var også meget godt, at hun ikke kom med ind og så showet, for de gik rundt med slanger om halsen mellem publikum. Papagøjeshowet var det flotteste, men det med krokodillen var også ganske imponerende. Der var ikke så mange dyr i haven, som vi havde håbet på, men det var sjovt at se, og helt sikkert en god oplevelse.
Aldersmæssigt er det et rigtig godt tidspunkt for os at rejse med Laura og Victor på, for langt de fleste steder, er børn under tre eller fire år gratis, og det gælder både indgange til forlystelser, seværdigheder, campingpladser, guidede ture osv. Det er SÅ nice! 
Efter dagens oplevelser kørte vi til Tin Can Bay. På vejen derud kørte vi gennem en masse røg, som godt kunne stamme fra en ”bushfire”, men vi så nogle advarselsskilte med kontrollerede brande, så det satser vi på, at det var. Det var nemlig ikke helt til at se, hvor voldsomt det var, for solen var ved at gå ned i samme retning, som branden var, så det var umuligt at vurdere, hvad der var brand, og hvad der var solnedgang – men uanset hvad, så det flot ud 
Vi kom lidt sent frem, så det var bare om at få en hurtig gang aftensmad, og alle var trætte, så vi gik i seng. Dog kunne jeg ikke helt lade være med at udnytte chancen, da der var fuldstændig stille og ingen omkring mig – og så lige læse de par sladder-blade, som mine forældre har haft med herned til os 