Mandag d. 15. marts 2010

Dejligt – endnu en morgen, hvor vi har sovet lidt længe. Faktisk så længe, at vi ikke kunne nå at spise vores morgenmad inden vi skulle være ude af pladsen kl. 10, så vi valgte at køre på tom mave, for at finde et sted med en god udsigt, og nyde morgenmaden stille og roligt.
Vi havde sat børnene i sæderne, og Bjørn skulle bare lige tage elektriciteten fra bilen, da vi lige taler kort sammen udenfor bilen, og pludselig står der en dansker og vil snakke. Det viste sig at være et midaldrende ægtepar, som egentlig var rigtig hyggelige at tale lidt med.
Da Laura og Victor blev tilstrækkeligt utålmodige, måtte vi hellere køre af sted, og det gjorde vi så, men ikke så langt, for vi spiste morgenmad ved Swanwick, som ikke ligger langt fra Coles Bay. Det var en fantastisk udsigt ud over vandet, og det lå lidt højt, så vi havde et godt panorama-view over hele bugten.
I dag har vi så også slået vores rekord – klokken nåede at blive 12, førend vi var færdige med morgenmaden og kom på farten. Den første by vi kørte igennem var Swansea – en fantastisk by, med det mest turkisgrønne vand og fuldstændige hvide sandstrande. Der ville vi rigtig gerne have været en dag, men vurderede at Port Arthur også skulle ses, så vi valgte at holde os til den oprindelige plan og fortsætte sydpå. Ikke langt fra Swansea kom vi til Orford, som var en kontrast til det meget azurblå vi lige kom fra, for i Orford var alt grønt – floden, træerne, og hele området som sådan. Ret sjovt at opleve sådan en farveforskel på så få kilometer.
Der kom en smule bjergkørsel i dag, men det var ikke meget. Dog var det nok til at de skilter med slingrende motorcyklister, men det er selvfølgelig også i et område med mange vinmarker… 
Laura er til tider stadig ikke helt tilfreds med Bjørns kørsel, og så råber hun ”Hold vær’ med det, far! Mine ting falder jo ned!”, og så må Bjørn pænt råbe ”Undskyld, Laura” tilbage, og så er alt i orden igen 
I byen Sorell fik vi provianteret i endnu et gigantisk Woolworth supermarked, og det var et helt lille shopping center, så det blev til en familie-tur denne gang. Vi kom også ind i en butik, som var en lidt ligesom Jysk, men så havde de også lidt fødevarer. Laura faldt for nogle klistermærker (som straks skulle sættes på mine arme, så jeg nærmest fik en ”arm-wax”, da de skulle af igen – av!), og Bjørn måtte overgive sig, og Victor fik en ret stor bil – man kan jo overveje, hvordan den skal være i kufferten om et par dage!! 
Fra Sorell kørte vi videre til Port Arthur og fandt en campingplads. Klokken var efterhånden blevet ”aftensmadstid”, så vi blev enige om først at køre via turistinformationen og så finde ud af hvad vi skal se i morgen. Vejret var rigtig lunt og lækkert, så vi sad udenfor og spiste, da der pludselig kom et possum-lignende dyr forbi og tiggede mad. Både Laura og Victor syntes det lignede en mus, men den var godt nok meget stor af en mus at være, men vi lod det være ved det, og så blev den bare kaldt mus (Victor kaldte den dog muu – har stadig ikke helt fanget det med s-lydene ).
Da Laura og Victor var blevet lagt til køjs, satte Bjørn og jeg os udenfor med en kop te og nød stjernehimlen, mens vi fik vendt verdenssituationen og huskede os selv på, hvor privilegerede vi er ved at være sådan et fantastisk sted. Vi havde kun nogle stearinlys tændt, og ellers var der fuldstændigt mørkt omkring os, da vi pludselig kunne høre nogle bump omkring os. Vi fik hurtigt tændt lommelygten og kunne konstatere, at det var to wallabies, der var kommet hoppende, og nu sad og spiste lige ved siden af os. Vores possum-ven ”Musen” kom også forbi, men jeg blev lidt forskrækket, da den også havde taget sin ven med, der lignede en kæmpe-rotte. Jeg tror nok lige vi fik lagt benene op på en stol, for den pilede rundt omkring os - selv under vores stole.
Aftenen gik rigtig hurtigt, men den har været helt vildt hyggelig og meget afslappende 