Vi har besluttet at blive i Tin Can Bay nogle dage, og det var rigtig rart at have en stille og rolig morgen. Der er desværre ingen legeplads på campingpladsen, så vi kørte ned i byen, hvor vi fandt én, og efter at børnene havde leget lidt, havde Bjørn været oppe ved et center (ikke ligefrem i Pacific Fair-størrelse!) og fået en tid hos frisøren til både ham og Victor. De blev klippet, og Laura fik også lige klippet spidser – til den meget billige pris af godt 150 kr. for alle tre! Så er der da noget ved det
Om eftermiddagen var vi i poolen (det gav rigtig trætte børn!), og der kom en schweizisk pige, som Laura legede lidt med.
Efter aftensmaden spillede vi kort, og det er bare så dejligt at kunne sidde ude i nederdel og top hele natten, hvis man lystede – subtropisk klima kan vi godt lide
Vi har ikke lavet meget i dag, men i morgen skal vi til Fraser Island, så vi skal tidligt op, og gik derfor også tidligt i seng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar