Det regnede stadig rigtig meget, da vi vågnede, og vi havde lidt overvejet, om vi skulle blive en dag i Cradle Mountains, men vejret gjorde os helt sikre på, at vi skulle videre, og vi besluttede at køre til Stanley, som ligger helt oppe på den vestlige del af nordkysten. Vi kunne ellers have sparet et par dage ved at fortsætte til Launceston, som er den største by nordpå (vi føler allerede, at vi har for kort tid til at se alle de ting vi gerne vil), men nu tager vi altså nord-vest på .
Ikke langt fra campingpladsen lå der et ”Santuary” for Tasmanske Djævle, men for det første var det udendørs (og det var ”heavy showers” der kom ned), og for det andet fik vi at vide, at der ikke var meget at se, når vejret var sådan, så gemmer de sig rundt omkring, så vi måtte gå med uforrettet sag, og håbe på, at vi kommer til at se dem senere hen i en anden forbindelse. Vi har da et par parker på programmet så oddsene er gode.
På vejen herop kom vi (igen) gennem mange små og hyggelige byer (nogle kunne man blive helt i tvivl om, at de var byer), men især brandstationen i Yolla gjorde indtryk på os. Det lignede et meget lille parcelhus med en tilhørende garage til én bil, og så stod der med store bogstaver ”Yolla Fire Station” på bygningen – griner
Vi spiste frokost ved en legeplads, der lå helt ud til vandet. Solen skinnede fra en næste skyfri himmel igen, og det var lunt og lækkert. Legepladsen var et hit for ungerne – de trængte til at krudte lidt af, efter at have siddet i bilen det meste af formiddagen.
I går faldt vores pc på gulvet mens vi kørte (den faldt ud af et skab, som vi ellers havde lukket) og resultatet er desværre, at det ikke er muligt at skrive c-b-,- 1 og ”enter” , uden at skulle kopiere det fra andre steder i dagbogen – det tager ret lang tid, og jeg håber vi kan få det fikset et sted, når vi kommer til en lidt større by.
Vi kørte ind i Stanley (og er nu igen med i forhold til tidsplanen), som er en lille fiskerlandsby, der ikke virker til at have ændret sig i de sidste hundrede år. Husene er små og hyggelige, og de har alle de fineste små finesser og er bygget i 1800-tallet. En rigtig charmerende by, og jeg er glad for, at vi kørte herop. Det lykkedes tilmed at få et site med el og vand, og meget tæt på ”tissehuset”, så det kunne ikke være bedre. På en god dag er det lige før jeg tør gå derover i mørke uden lommelygte . Ovre ved badet er der en udluftning, som går i gang af og til (vist nok lidt afhængig af vindforholdene), men det lyder ligesom når Mick ”telefonerer” i outbacken i ”Crocodile Dundee” – vi er ikke i tvivl om, at vi er i Australien og det lyder faktisk hyggeligt og der er lidt genkendelsesglæde over det.
Victor har fået den største bule i panden til dato – han lænede sig op ad døren i bilen, da jeg kom udefra og åbnede den – ikke så heldigt, men han tog det heldigvis pænt og blev hurtigt glad igen, da han så en bus komme kørende.
På samtlige af de campingpladser vi har været på, er det blevet et vartegn for Bjørn, at han falder i snak med nogle med det samme – gerne inden noget som helst er sat til vognen I dag var ingen undtagelse, men det er jo også super hyggeligt – folk er så imødekommende og venlige, og det er en sand fornøjelse.
Aftenen gik med at sidde og læse bøger, og det er super dejligt at have overskud til det også – så mærker vi rigtig, at vi har ferie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar