Søndag d. 21. marts 2010

Ja, så startede dagen også for vores vedkommende. Jeg blev lidt for optaget af at være på nettet, og endte med slet ikke at sove (kunne ikke sove de 45 min. fra jeg gik i seng til vi skulle op, fordi jeg var bange for at vi sov over os). Vi blev hentet på hotellet kl. 5.40, og chaufføren var mere end almindelig morgensur. Heldigvis var vi der til tiden, så han kunne ikke rigtig være sur på os, men det næste sted vi skulle have nogle med, var det ikke alle der var klar, og han blev mega sur og skældte de andre ud, da han skulle vente på dem, og det endte med, at han smed de to af, som var dukket op til tiden men skulle følges med de andre, sammen med deres bagage, og så kørte vi videre. De næste to steder vi holdt ind, var der ikke nogle der kom med, vi ved ikke helt hvorfor – han var ikke så meddelsom  Man kan jo så undre sig over, at reglerne omkring autostole er så striks i taxaer, og i denne minibus var det ikke noget problem – ingen tvivl om, at der var væsentligt mere behov for den her til morgen, end der var i taxaen i går. Han kørte ligeså aggressivt som hans humør, musikken drønede for fulde hammer, og det ville helt sikkert høre under selvskabte plager, hvis én af os havde kastet op i hans bil af køresyge. Af ukendte årsager var vi de eneste han endte med at køre i lufthavnen, og med den start var vi vist også vågne og i gang 
I lufthavnen spiste vi lidt morgenmad, og kom om bord på flyet som planlagt. Der var lidt maskinproblemer (betryggende!), så vi blev lidt forsinkede (kun ca. et kvarter), og jeg præsterede at vågne med et sæt, da vi skulle lette – bare for at konstatere, at resten af familien også var faldet i søvn 
Efter en flyvetur på ca. halvanden time landede vi i Brisbane, og tog en taxa ud til depotet, hvor vi skulle hente vores nye campervan. Taxaen var en almindelig personbil, og den blev fyldt til randen med os fire, tre store tasker, fire stk. håndbagage og to klapvogne. Han var lige ved at give op, men med lidt lirken fik vi det til at være der alligevel.
Der er en times tidsforskel fra Sydney (og Tasmanien) til Brisbane, så nu er vi ”kun” ni timer foran Danmark. Det er med at holde tungen lige i munden, når man skal huske hvad klokken er i derhjemme, når man flytter mellem tidszonerne, og så lige det faktum, at Europa også snart går over til sommertid 
Vi startede med at køre over til et indkøbscenter, hvor vi fik provianteret godt til bilen, og vi formåede også at finde et par bukser til Bjørn og sko til mig – begge dele til brylluppet. Det var rigtig dejligt at kunne slette dem af listen over de ting, vi skal nå at købe inden da.
Vi spiste lidt frokost da vi kom tilbage til bilen, og så satte vi kursen mod Surfers Paradise, der ligger ca. 80 km syd for Brisbane. Jeg faldt i søvn af og til undervejs, men fik at vide af Bjørn, at det havde været fire spor på motorvejen, undtagen de steder, hvor de havde udvidet den til seks spor! Noget helt andet i forhold til de veje vi kørte ad på Tasmanien. Her er der også veje der krydser, hvor man rent faktisk kan køre forkert og alt muligt… 
Så snart vi kunne komme til det drejede vi fra motorvejen, og kørte ad kystvejen ned til Surfers Paradise. Man kunne ikke se vandet fra vejen, for den var indpakket i store hotelbygninger, men man kunne klart fornemme feriestemningen igen – der var overnatningsmuligheder overalt kombineret med spisesteder, barer og diskoteker. Vi kørte ned til stranden af én af sidevejene, og der var BARE store bølger. Faktisk var de så store, at der stod skilte på stranden, om at den var lukket, og der var rødt flag oppe. Vi spekulerer på, om det er lidt af den cyklon, der har været længere nordpå, der er årsagen til det, men det ved vi ikke med sikkerhed. Her er der ca. 28 grader, og selvom det er lidt overskyet, så er lyset stadig skarpt og luftfugtigheden er høj. Der var et par enkelte surfere og svømmere, der trodsede advarslerne, og én af surferne mistede sit bræt, og livredderne satte båden i vandet, men inden de fik startet motoren, var han selv kommet i land og havde hentet sit surfbræt på bredden.
Vi kørte lidt videre ned til en by, der hedder Miami og fandt en campingplads. De har træer med min yndlingsblomst, som dufter rigtig, rigtig godt, så det er allerede en succes 
Her er desværre ingen legeplads, men de har en trampolin, og det er absolut også et hit. Da vi var derovre, var der også en pige på 11 år, som var meget nysgerrig om hvor vi kom fra, og hvordan man sagde forskellige ord på dansk. Hver gang vi oversatte et ord, var hendes kommentar ”Awsome!” eller ”Cool!” – fuldstændig som Beavis & Butthead  Hun viste os også swimmingpoolen, og så begav vi os tilbage til bilen for at finde badetøjet frem, så vi kunne afprøve den. Den var ikke super varm (synes jeg), så jeg nåede aldrig helt ned, men både Bjørn, Laura og Victor morede sig glimrende, og syntes det var dejligt.
Vi lavede en hurtig gang aftensmad, og mens vi sad og spiste, begyndte det at regne en smule. Heldigvis er vores campervan udstyret med en markise, så den sad vi under – det var rigtig hyggeligt. Efter aftensmaden var der ved at være udsolgt for os alle fire. Vi lagde Laura og Victor til at sove, og så skulle vi bare lige ligge og snakke lidt – med det resultat, at vi vågnede forskudt af hinanden i løbet af natten - stadig med alt tøjet på og lyset tændt 