Tirsdag d. 23. marts 2010

Ahh, endnu en dejlig varm og solrig morgen at stå op til  Vi sad rigtig og nød vores morgenmad, mens vores stakkels naboer kæmpede med at pakke deres campingvogn sammen. Det var en familie på to voksne og tre teenage børn, og de snerrede ad hinanden og småskændtes for at få den pakket rigtigt sammen – det var ikke ligefrem familiehygge, det bar præg af. Det var så nok lidt for overskudsagtigt, at vi spiste færdigt, nåede i bad, og pakkede vores bil – og vi kom af sted samtidig med dem 
Det var meningen, at vi lige ville køre et smut forbi et shopping center, for at se om de havde flere af de ting vi mangler til brylluppet, og så skulle vi videre til Dreamworld –en slags Tivoli, hvor Laura og Victor kunne slå sig løs. Vi havnede i Pacific Fair Shopping Center – jeg har aldrig set et så gigantisk stort shoppe-mekka, som dette!! Det var en hel by med små gader, hvor der kørte et lille tog rundt, ligesom den sporvogn, der kører rundt i Tivoli. Der var både butikker indendørs og udendørs, og når man lgik ind i den ene arkade, så lå der et center a la Magasin eller Illum inde i det her kæmpe center – og det var jo kun en lille del af det samlede område! Om man så fik en hel uge fra morgen til aften kun til shopping, tror jeg ikke man kunne nå hele vejen rundt! Og der var det så, at vores planer om Dreamworld blev ændret, og så gik jeg shop-amok, mens Bjørn blev placeret i legeområdet med børnene. Lidt ”dreamworld” blev det jo så til – ikke for børnene, men i hvert fald for mig 
Det vi havde regnet med skulle være et lille smut på en times tid, endte med at blive en shoppe-dag på syv timer – stakkels Bjørn og børn!!  Det gode er, at vi nu kun mangler skjorte og sko til Victor, og så er alt klart til brylluppet.
Man nu hvor vi har udskudt det ”rigtige” Dreamworld (afhænger vist af definitionen), vil vi gerne derud i morgen i stedet for, så derfor kom vi heller ikke til at køre så langt, som vi først havde planlagt. Vi blev lige i området, men det var lidt svært at finde campingpladsen, og vores GPS var ikke ligefrem nogen hjælp. Hun kunne slet ikke finde ud af det, og da hun på et tidspunkt foreslår et u-sving, tja – så skulle vi bare dreje til højre i stedet for, for dér lå campingpladsen! Det var en rigtig lækker plads med swimmingpools, spa-bad, restaurant, tennis, minigolf osv.
Inden vi tog hjemmefra var Laura begyndt at bide negle, og vi lovede os selv at tage hånd om det undervejs. Det har vi virkelig prøvet – både med opfordringer, løftede pegefingre og ikke mindst en slags ”God Negl”, som smager forfærdeligt, men uanset hvad vi har gjort, har det hjulpet lige lidt – indtil vi fandt på den totalt upædagogiske løsning at lokke med slik  Hun holder meget af Pez – nogle små pastiller, som jeg også kan huske som fantastiske fra da jeg var barn, så for at visualisere det, har vi lavet en aftale med hende om, at hun må få én pakke Pez om dagen (12 små pastiller), men for hver gang vi ser hende bide negle, bliver der taget én fra. I går måtte vi tage seks pastiller fra hende, men i dag er det allerede reduceret til to, så det er vist vejen frem, hvis vi skal stoppe den dårlige vane 
Da Laura og Victor var lagt i seng, sad vi udenfor og nød aftenen. Det blev dog lidt småkøligt, så vi tog dynerne ud – med det resultat at vi begge faldt i søvn. Det må være det hårde liv vi fører i øjeblikket, der gør os så trætte om aftenen 