Torsdag d. 25. marts 2010

I dag tog vi videre fra Brisbane, og da vi havde handlet ind på vejen, kørte vi mod Beerwah. Det ligger ikke så langt fra Brisbane – ca. 70 km – men de har Australia Zoo liggende tæt på, og den vil vi gerne se i morgen. Det er den zoo, som var Steve Irwin’s (Krokodillejægeren). Vi fandt Landsborough Pines Caravan Park, og fik booket to sites, så vi kan bo ved siden af mormor og morfar, når de kommer.
Allerede ved indgangen til kontoret var der påfugle, der gik frit omkring, og vi fandt senere ud af, at det vist er fugle-elskere, der har pladsen, for vi havde ikke engang kørt bilen rigtigt på plads, førend vi var omringet af ca. ti gæs. De var godt nok store – på højde med Victor – og han var frygtløs, de skulle da ikke komme i vejen for ham! Laura var lidt mere påpasselig, og blev pænt inde i bilen ligesom mig, indtil Bjørn havde fået dem jaget lidt væk.
Men fugle var ikke de eneste dyr, de havde på pladsen. Da Bjørn kom tilbage fra toilettet fortalte han, at det godt kunne være, at jeg fik brug for min trampe-teknik på denne plads – han havde lige set en slange! Den var ca. en halv meter lang og brun/grøn i farverne. Af alle dage, så skulle den lige dukke op i dag, hvor mormor og morfar ankommer! Mormor har mega slange-fobi, så vi besluttede ikke at sige noget om den (og satser på, at hun først læser denne del af bloggen, når de er kommet hjem igen ). Gæs der er næsten lige så høje som hende, og så en slange – velkommen til Australien!! 
Vi gik lidt rundt på pladsen, og der var både kakaduer, papegøjer, undulater og andre fugle i bure. Victor fandt en vandpyt at kaste sten i, og så var eftermiddagen reddet. Vi slappede af, læste bøger og legede med Laura og Victor, indtil mormor og morfar kom – sjovt nok lige efter jeg havde skrevet en sms om, at aftensmaden snart var klar (tror de holdt rundt om hjørnet og bare ventede på den besked ).
Det var rigtig dejligt at se dem igen, og ungerne var også elle vilde. Vi havde en hyggelig aften med opdateringer fra nær og fjern. Vi følger overhovedet ikke med i hvad der sker rundt omkring i verden, og på en måde er det ret befriende. Vi har ikke hørt ordet finanskrise siden vi tog af sted, og selvfølgelig bliver der et ”hul” i vores viden, men det tager vi med. Det værste var at finde ud af, at cyklonen er gået hen over Whitsunday Islands, og der er en del ødelæggelser. Der er heldigvis ingen, der er kommet til skade, og de skulle vist have de fleste ting på plads i løbet af næste uge, og da der er to uger til endnu, så er der håb om, at de er ”back in business” når vi kommer. Efter den opdaterede nyhedsudsendelse var det vist tid til at komme i seng. Laura ville gerne sove ovre hos mormor og morfar, og da mormor sagde, at de jo havde en masse liggende på sengen, og at vi måske skulle gøre det i morgen i stedet for, så udbrød Laura: ”Det kan vi da bare flytte, mormor!” Tja, hvor svært kan det være??