Onsdag d. 17. marts 2010

Dagen i dag startede tidligt. Vi skulle nå at aflevere bilen, og derefter være i lufthavnen kl. 8.40. Vi havde ikke rigtig nogen idé om, hvor lang tid det ville tage at aflevere bilen, men det gik vildt hurtigt, så pludselig havde vi god tid i lufthaven – men hellere det end at stresse rundt og håbe på at man når det (skulle man have troet det om os?? Nå, men det hjælper jo nok at have et fly i den anden ende ).
Det var en meget lille lufthavn med fem gates, og man kunne overskue hele arealet, så Laura og Victor kunne løbe rundt, som det passede dem.
Endnu en gang havde vi en dejlig flyvetur, ingen fik ondt i ørerne, og Laura og Victor klarede det i stor stil. Det tog knap to timer, hvorefter vi landede i Sydney. I lufthavnen fik vi fat i en shuttle-bus, som kørte os lige til hotellet. Victor er glad for at være kommet til storbyen igen – han sad troligt og pegede på samtlige af de busser, vi så på vejen, og han råbte på os hver gang, bare for at sikre sig, at vi også havde set den.
Vi bor på Park Regis City Center, som ligger (selvsagt) midt i centrum – i gåafstand til det meste. Værelset er delt op i et soveværelse og en stue, så det er ligefrem en stor ”to-værelses” vi har fået os – ca. en femdobling af antal kvadratmeter i forhold til det vi har boet på i de sidste to uger, og så skal man ikke trampe og gå med lommelygte for at komme på toilettet, når det er blevet mørkt – luksus!!  Vi bor på 14. etage, men når man kigger ud af vinduet, så er der nogle skyskrabere overfor, hvor man ikke engang kan se taget på dem – så er man på én eller anden måde ikke så langt oppe alligevel… Poolen ligger udendørs på 45. etage, og displayet i elevatoren er en hel joke med alle de knapper (og et paradis for Victor!).
Vi hentede noget frokost med op på værelset, fik lige pustet lidt ud, og Laura og Victor kunne lige ”krudte” lidt af efter at have siddet stille så længe. Mens vi spiste udbrød Laura pludselig meget stolt: ”Jeg har kørt autocamper i MAANGE år!”. Nå, så ved vi da det  Men hun fortalte også, at hun kunne sige ”thank you”, for det havde manden i bussen sagt.
Da vi havde spist, var det blevet tid til at komme ud og se lidt på byen. Man kan godt mærke, at det lige er fem grader varmere end det vi kommer fra – der var 27 grader og skyfrit, da vi landede! Det er noget af en omvæltning i forhold til det vi kommer fra – på Tasmanien var der næsten ingen mennesker omkring os, der var stille og fredeligt, og så var der bare natur så langt øjet rakte. Nu er vi kommet ind til centrum af en storby, hvor tempoet er højt, der er larm og støj, og der er høje bygninger og masser af mennesker overalt. Dermed ikke sagt, at det er mindre charmerende, det er bare på en anden måde. Jeg synes Sydney er en fantastisk by, og jeg glæder mig til at dele de ting med min familie, som jeg så godt kan lide ved byen (eksempelvis karamelæbler, men det er en anden historie, som først kommer, når vi har besøgt stedet én af de kommende dage ).
Vi tog ind og så Sydney Aquarium – et kæmpe akvarium, hvor de har tæt på alt hvad hjertet begærer af livet under havets overflade. Der er to akvarier, hvor man går i tunneller under vandet, og fisk, rokker, hajer, søkøer og andet ”godt-fisk” svømmer rundt omkring én. Derudover er der et utal af ”almindelige” akvarier med alverdens fiske-liv. Victor faldt i søvn lige inden vi skulle ind, men han vågnede heldigvis undervejs, så han nåede at få en del af oplevelsen med. Det kunne han nu også nemt, for inden vi fik set os om, havde vi brugt næsten tre timer derinde. Vi kan jo kun konstatere, at hvis vi nogle gange synes det er svært at tage billeder af to børn samtidig, der både kigger på kameraet og smiler, så er det endnu sværere når man også skal have dyr med på billederne…
Da vi kom ud igen var det blevet mørkt, og det gjorde ikke Darling Harbour mindre charmerende. Det er mit yndlingsområde i byen, hvor der er hyggelig belysning, masser af cafeer og restauranter (og et shopping center!), folk er afslappede, vejret er lunt, og der er maksimal feriestemning over stedet – ikke mindre end fantastisk! Og selvom klokken var ved at blive mange, var der stadig lige mange mennesker på gaden – en rigtig ”ude-kultur”, men de har selvfølgelig også vejret til det.
Vi gik lidt og nød stemningen og det lune vejr, hvorefter vi vendte hjemad – det var efterhånden blevet en del over børnenes sengetid, og det har været en lang dag. Men en fantastisk første dag i Sydney – det tegner godt for de kommende dage 