I dag har været en rigtig slappe-af-dag. Laura og Victor startede på legepladsen allerede inden vi spiste morgenmad (og stadig iført nattøj!), og både Hayley og tre drenge var derovre at lege med. De havde næsten ikke tid til at spise, førend de gik derover og legede igen. Der lød også et rama-skrig, da vi ville køre ved middagstid (folk på pladsen må næsten tro, at vi mishandler vores børn, men vi tager det som om de har hygget sig gevaldigt ). Vi kørte først op til Douglas-Apsley National Park, men den korte tur til et udsigtssted var lukket pga. brandskader, og vi har ikke helt mod på de lange gåture (af mellem to og tre timers varighed) med børnene endnu. Så det blev et kort visit, og vi kørte tilbage til byen, hvor vi spiste frokost ved Denison Beach, og Laura lavede ”oste-puzzlespils-madder” til far. Vi ville egentlig have været inde i deres ”Sealife Center”, men blev enige om at vi hellere vil i det store Aquarium i Sydney om nogle dage. Dyreparken skulle også være ret god, men det er jo ikke mange dag siden vi var i én sidst, så derfor droppede vi det, og tog tilbage til legepladsen – til stor glæde for de små
Bjørn nåede ud at løbe 10 km, og bagefter spiste vi aftensmad. Ved Mole Creek havde vi været inde på et laksebrug, hvor vi havde købt et enkelt stykke laks, som vi delte her til aften (børnene kan ikke lide det). Det var et ret dyrt stykke laks, men for pokker hvor smagte det himmelsk!! Vi er begge enige om, at det er den bedste laks vi nogensinde har smagt – mums!
Vi har fundet ud af, at vi nok skal være lidt bedre til at planlægge hvad vi gerne vil se det næste sted vi kører hen, når vi nu typisk kun har en dags tid hvert sted. I morgen kører vi videre til Coles Bay og Freycinet Nationalpark, og vi fandt ud af, at vi gerne vil på et Wineglass Bay Cruice. Wineglass Bay er en meget berømt og smuk strand, så vi ringede for at booke pladser, men fik oplyst at vi skulle lægge en besked, og så ville de vende tilbage, men det gjorde de aldrig. Men nu tager vi chancen og kører tidligt af sted i morgen, og håber der er pladser.
Sådan en dag som i dag, hvor vi ikke laver ret meget, giver det til gengæld tid til at reflektere lidt over tingene, og jeg kom sådan til at tænke på, at det selvfølgelig er dejligt med alle de oplevelser, vi får undervejs på denne tur, men det bedste af det hele er uden tvivl det at være sammen som familie så intenst i så lang tid. Jeg kan sidde og blive helt misundelig på Heidi (vores fantastiske dagplejemor), som har børnene i så mange gode timer hver dag (men jeg er heller ikke bleg for at indrømme, at jeg også nogle gange kan tænke, at det er imponerende, at hun kan holde dem ud ). Det giver godt nok noget kvalitet og noget sammenhold, som er helt unikt. Nå, det var lige en tanke eller to fra et lidt dybere sted
Jeg har i øvrigt helt glemt at skrive, at der er én af dem, som Bjørn har talt med, der har fortalt, at der ikke findes kænguruer på Tasmanien – de har kun den lille udgave i form af wallabies. Så det er altså ikke her man skal tage til, hvis man gerne vil se en rigtig kænguru.
En hel dag på legepladsen har ”kostet” de mest beskidte børn i mands minde, men tro på, at de har hygget sig!!! De skulle selvfølgelig i bad, men det er ikke deres favorit i verden (og slet ikke brusebad, som er den eneste mulighed her), og nu må folk da for alvor tro, at vi er onde ved vores børn, for sikke de kunne prøve at overdøve hinanden med skrig og skrål, men det stoppede heldigvis i takt med bruseren, og det lykkedes at få dem rene igen Bagefter var det sengetid, og de faldt hurtigt omkuld med al den friske luft og leg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar