Endnu en hygge-morgen – det er vi vist ved at blive helt gode til. Faktisk så gode, at Victor præsterede at falde i søvn igen, inden vi egentlig stod op
Vi kom først af sted ved middagstid, og ville finde en taxa for at tage til Bondi Beach. Det var åbenbart ikke så ligetil som forventet, for de vil ikke køre med børn under tre år, medmindre de sidder i autostol, og det er ikke så mange af dem, der ligger inde med sådan en, og de kan tilsyneladende heller ikke tilkalde en taxa, der er udstyret med én. Men i tredje forsøg lykkedes det, og så kom vi af sted til Bondi Beach, og taxachaufføren var rigtig hyggelig. Men det er lidt mærkeligt, at de er så strikse med autostolen, for da Laura var lidt utilfreds med ikke at kunne sidde på skødet af Bjørn (hun brokkede sig ikke synderligt), så var det i orden, at Bjørn tog hende på skødet på forsædet, hvor han sad – bare han tog selen på.
Bjørn havde fundet en løbebutik, hvor de skulle have en såkaldt ”Camelbak”, men da vi kom til butikken, var de midlertidig udsolgt. Ret ærgerligt, men vi skulle jo til Bondi alligevel, så vi var i det mindste ikke kørt helt forgæves.
Vi nåede ned til esplanaden, og det var fuldstændig som man ser i introen til Miami Vice – lækre biler kører på vejen, hvor palmerne står i midten, og der er sol, strand, vand og et mylder af glade og feriestemte mennesker. Der er ingen tvivl om, at det er her de unge, smukke og rige kommer for at se og blive set – og så lige os – en småbørnsfamilie, der havde forvildet sig derud Der var både corvetter og porcher, og der gik surfere overalt. Der var også masser af livreddere – igen fuldstændig som man ser det på film. De havde både jeep, surfboards og både klar, og der fløj endda helikoptere omkring for at holde øje.
Der var ikke mange familier med børn, men vandet var heller ikke børnevenligt. Der var opsat flag på stranden for at markere, hvor man kunne bade sikkert, og det var et meget lille stykke i forhold til strandens størrelse, og selv der, kunne man mærke, at der var meget strøm. Der var selvsagt nogle seriøse bølger, når surferne også var der, og de advarede mod noget a la brandmænd. Når det så er sagt, så var vandet fantastisk klart, og det var super lækkert lige at få lidt sand under tæerne. Vi lå dernede lidt, og badede med børnene på skift, og det var en rigtig fed oplevelse, selvom jeg jo nok foretrækker de stille små bugter med roligt vand og knap så mange mennesker (ja, ja – jeg er sgu nok blevet gammel! ).
Vi spiste frokost på en café nede ved stranden, og derefter tog vi bussen tilbage til byen. Selv kl. 18 var der 30 graders varme – dejligt!!!
Resten af aftenen lavede vi ikke så meget andet end at pakke og være på nettet – vi skal jo videre til Brisbane i morgen, og skal monster tidligt op…
Laura er bare for lækker med solbriller :-)
SvarSletHej med jer,
SvarSletDet ser ud til at I hygger jer downunder. Jeg lige modtaget en gammel kending fra Aabybro, der lige er kommet hjem fra Australien med hendes familie... måske er det Aabybro børns årti for besøg i Australien?! :)
Vil lige sige, at jeg har sendt en mail til din mail, Bjørn (gmail), men har hørt at Boeckerne måske har lidt problemer med boeck.dk - ved ikke om det har nogen effekt på gmailen?!
Anyways - glæder mig til at se flere dejlige billeder.
Mange hilsner og knus fra Århus
Michael og Karen
Kære alle 4 det ser jo bare så fantastisk ud ville ønske jeg var med :) med den beskrivelse og billederne føles det næsten sådan, bloggen er en fornøjelse og det virker ikke som om i er så langt væk pga den.
SvarSletHerhjemme går jeg jo rundt i en blandet tilstand af tømmermænd og influenza total respekt for gravide, kunne man ikke have advaret om dette!!!! Jep det lykkedes så i må bare igang :) er dog kun i uge 9 så i kan nå det :) kh Lene