Mandag d. 29. marts 2010

Tja, så skete det alligevel! Tænk, at den danske sommertid skal drille mig herude…
Vi skulle op og se delfiner her til morgen, så vi skulle køre ved 7-tiden, og derfor skulle vi forholdsvis tidligt op. Vores vækkeur ringede kl. 6, og så snoozede vi lidt, men stod op et kvarters tid senere. Vi fik pakket bilerne sammen, men da vi skulle til at køre, kommer mormor over og banker på vores dør, og spørger hvad klokken er. Vi havde også lige opdaget, at klokken kun var lidt over 6, men jeg var overbevist om, at Victor måtte have trykket på nogle knapper, og dermed fået stillet lidt på uret. Det havde han ikke, men min mobiltelefon (der stadig er på dansk tid) indstiller automatisk om fra vintertid til sommertid, og det havde jeg vist ikke lige været opmærksom på, så når vi så pludselig kun er otte timer foran, så går der kuk i det hele. Nå, men jeg fik da sat liv i kludene, om end noget tidligt. Alle der kender Bjørn ved dog, at det ikke er der, man får de højeste plus-point, men han overlevede da, selvom jeg har måttet høre for det hele dagen 
Vi kørte ned til havnen og spiste morgenmad (nu havde vi jo tid til det), og børnene fik leget på den legeplads, der lå i forbindelse med picnic området. Bagefter gik vi ned og så delfiner, og jeg fik fodret den ene af dem. Det var ikke så meget anderledes end at fodre en hest eller en kænguru – dog var det med fisk i stedet for gulerødder 
Det var lidt af en transportdag i dag, og hele området omkring Tin Can Bay er åbenbart beriget med vilde heste. Vi så ikke nogle, men der var skilte med det – det er vist ellers ikke mange steder i verden, der er vilde heste mere.
Vi gjorde stop i Maryborough, hvor morfar og Bjørn underholdt børnene på en legeplads, og mormor og jeg shoppede – det blev en hel god fangst 
Med et enkelt stop mere i Gin Gin (og endnu en legeplads), nåede vi til sidst til Lake Awoonga Caravan Park efter knap 300 km kørsel. Det er et rigtig dejligt sted, der ligger lige syd for Gladstone.
Alle var godt trætte efter en lang dag (ja, ja – jeg ved det godt – jeg gjorde den lige en time længere ), så vi spiste lidt aftensmad, og derefter læste vi lidt og jeg fik skrevet dagbog, og så gik vi til køjs. Inden da skulle jeg dog ned til tissehuset, og Bjørn og jeg fulgtes ad (jeg har det bedst, når vi har nået campingpladsen i dagslys, så jeg kan danne mig et indtryk af stedet, og affotografere hvor vandslanger og ledninger ligger på den sti, jeg skal gå på i mørke, så jeg undgår at få hjertestop over dem). Da jeg skulle ud ad døren var der dog noget der kom springende imod mig, og jeg fik smækket døren i med et brag. Først da den var helt lukket gik det op for mig, at det da vist bare var en lille frø, så jeg vovede at åbne døren forsigtigt igen, og da sad den oppe på døren – samme grønne farve som en grøn mamba, men heldigvis bare en lille uskyldig frø – men hold da op hvor blev jeg forskrækket!!  Mens jeg stod og ventede på Bjørn, lavede jeg rytmiske trampe-lyde, men når man står i mørket kan man godt blive en anelse paranoid, og pludselig virkede de mange myg som den absolut mindste fjende – næsten som venner. Heldigvis sejrede fornuften, og det var ikke så slemt at gå tilbage til bilen.