Søndag d. 7. marts 2010

I dag kunne vi allerede mærke, at der er mere rutine over morgenen, nu fik vi morgenmad og pakket sammen forholdsvist hurtigt, og det var ikke svært at nyde udsigten med bjerge og søer og rigtig idyl. Vi er allerede lidt bagud i forhold til den planlagte rute, idet vi skulle have været helt i Strahan i går, men det ligger ca. 70 km herfra. Vi besluttede at tage til Strahan i dag alligevel, selvom det er lidt af en omvej.
Der var rigtig meget bjergkørsel i dag, og Laura nåede at kaste op tre gange indenfor ret kort tid. Heldigvis var det ikke så langt fra Strahan, så vi parkerede bilen og gik lidt rundt og så på byen. Det var en rigtig hyggelig by i bedste western-stil, og vi fandt hurtigt en café, hvor vi spiste frokost – udendørs naturligvis, for vejret er stadig super nice 
Vi besluttede os for at prøve at nå Cradle Mountains i dag, og på kortet så det ud til, at den værste del af bjergkørslen var overstået, og det holdt heldigvis stik, og Laura blev ikke køresyg igen. På vejen kom vi gennem mange små byer, og især Rosebery ville jeg gerne have gjort stop for en nat – den så bare så hyggelig ud, men hvis vi ikke skal have alt for meget fart på til sidst, er det nok bedst at holde sig nogenlunde til planen, og derfor fortsatte vi til Cradle Mountains. Vi har kørt ca. 215 km i dag, og da meget af det har været bjergkørsel , har vi kørt en ret stor del af dagen.
Det er dejligt nemt at køre på Tasmanien – der er én hovedvej, så det er næsten umuligt at køre forkert, og på trods af, at det er hovedvej vi kører på, går der ofte længe imellem at vi møder andre biler.
Vi fandt campingpladsen, men de havde kun pladser uden el og vand ledige, så det måtte vi tage imod. Der var heldigvis et stort og rent fælleskøkken, og der var også gode badeforhold, så det var ganske fint. Det var dog nærmest midt inde i en skov, så jeg er sikker på, at der var masser af kryb, så jeg er ikke meget for at gå ude, når det er blevet mørkt. Bjørn løb sig en tur inden mørkets frembrud, og han så syv eller otte wallabies på turen.
Vi gik over og fik et dejligt bad alle fire – det trængte vi vist til  Derefter gik vi over i fælleskøkkenet, hvor vi både tilberedte og spiste maden. Det var faktisk rigtig hyggeligt, og jeg blev taget en tur ”down on memory lane”. Så Lene – når du læser dette så ved du, at her til aften har jeg tænkt meget på dig og vores tur. Køkkenet var noget renere og pænere end dem vi oplevede, men stemningen var den samme blandt backpackerne, og deres smør har stadig den samme ubehagelige lugt, når det bliver smeltet . Dengang var det hurra for 2minutters nudler og grøntsagsmos, i dag var vi dog lidt mere avancerede, selvom det ikke var meget – det blev til kyllingefileter og kogte grøntsager  Men en dejlig oplevelse, og godt at blive mindet om, hvor mange gode ting man også har med i bagagen.
Hele vores dagsrytme blev slået lidt i stykker i dag, så børnene fik lov til at være oppe til kl. 22.30, og vi sad og hyggede og drak varm kakao efter aftensmaden, det var virkelig kvalitetstid og rigtig familiehygge 
Da vi skulle tilbage til bilen, var det begyndt at regne kraftigt, og det var rigtig hyggeligt at ligge og høre regnen tromme mod taget, da vi skulle sove.